Videoovervågning til virksomheder

K-1 SECURITY hjælper virksomheder i København og på Sjælland med at få installeret aktiv videoovervågning, der dækker de mest udsatte områder på arbejdspladsen. Vi samarbejder med en autoriseret kontrolcentral, der overvåger døgnet rundt og reagerer med det samme, hvis der registreres mistænkelig aktivitet – uanset tidspunkt på døgnet.

Videoovervågning i København og på Sjælland

Uanset om jeres virksomhed har adresse i København, Roskilde, Greve eller et andet sted på Sjælland, hjælper vi med at afdække risikopunkter som bagindgange, aflåste lagerrum og ubemandede adgangsveje – og finder den rette type videoovervågning til netop jeres behov. Sammen med jer gennemgår vi jeres erhvervslokaler eller byggeplads og planlægger den bedst mulige placering af videokameraerne. Herefter sørger vi for opsætning og tilkobling direkte til kontrolcentralen, der overvåger live 24/7.

Aktiv overvågning

Som vagtfirma reagerer vi straks, når vores kontrolcentral registrerer mistænkelig aktivitet – det kan være bevægelse uden for arbejdstid, adgang til sikrede områder eller usædvanlige ophold på pladsen. Vi vurderer situationen, og hvis det vurderes alvorligt, kontakter kontrolcentralen politiet. Den aktive overvågning sker i et tæt samarbejde mellem vores operatører og vagter, hvilket sikrer hurtig og målrettet reaktion. Det forebygger både tyveri, hærværk og uautoriseret adgang.

Overvågning af byggepladser

Byggepladser er udsatte for tyveri af materialer, skader på maskiner og uvedkommende adgang efter fyraften. Ifølge Dansk Byggeri stjæles der hvert år for op mod 600 millioner kroner fra danske byggepladser – og kun en lille del af sagerne opklares. Vores videoovervågning af byggepladser sikrer, at der hele tiden er visuel overvågning med direkte forbindelse til vores kontrolcentral. Så snart vi registrerer mistænkelig aktivitet, som bevægelse i afspærrede områder eller adgang uden for arbejdstid, bliver det håndteret direkte af vores kontrolcentral.

Strategisk placering af kameraer

Systemet opsættes, så det dækker de mest sårbare områder – typisk hegn, adgangsveje, containere og maskiner. Vi placerer kameraerne for at sikre overblik over bevægelser og potentielle adgangspunkter. Det giver ikke kun dokumentation ved tvister og forsikringssager, men virker også forebyggende i det daglige.

Overvågning af erhvervslokaler og adgangsområder

Virksomheder med faste lokationer har ofte brug for overblik over, hvem der kommer og går. Vores videoovervågning anvendes til at dække receptioner, indgangspartier, personalerum og lagerhaller, så uautoriseret adgang og mistænkelig adfærd bliver registreret.

Vi tilpasser placering og teknologi efter jeres behov og kan integrere kameraerne med eksisterende adgangssystemer. Uanset om det drejer sig om et kontor, en butik eller et lager i København eller på Sjælland, får I aktiv overvågning med direkte forbindelse til kontrolcentralen og mulighed for dokumentation ved uenigheder, tvister eller tyveri.

Kombineret sikringspakke med videoovervågning og vagttjenester

Hos K-1 SECURITY kan videoovervågning kombineres med andre sikkerhedsforanstaltninger som patruljevagt og hundevagt. På byggepladser i København og andre udsatte områder på Sjælland tilbyder vi fysiske vagter eller en pladshund uden for åbningstid, så overvågningen suppleres med tilstedeværelse. Systemet alarmerer automatisk kontrolcentralen, hvis der sker noget mistænkeligt. Herefter rykker vi ud med patrulje eller hund, afhængigt af situationen. Det giver en samlet løsning, der både forebygger og reagerer – og som skaber tryghed døgnet rundt.

Adgang til optagelser døgnet rundt

Du kan til enhver tid se liveoptagelser eller gense hændelser fra overvågningskameraerne. Det gælder både i og uden for åbningstid. Hvis der opstår en situation, kan du hurtigt finde og bruge optagelserne som dokumentation. Der kan gives adgang til flere medarbejdere, med forskellige rettigheder afhængig af funktion. Det sikrer, at kun relevante personer har indsigt i bestemte områder.